Bliv elev i Det Nye Køkken

Bliv STU-elev  / Bliv elev i Det Nye Køkken

Mad til alle sanser
Det Nye Køkken er et produktionskøkken, som hver dag laver frokost til alle elever og ansatte på Grennessminde. Vi underviser i alle trin i den daglige forberedelse og tilberedning af maden. Al vores mad laves fra bunden.

At være elev i Det Nye Køkken er for dig, som gerne vil hakke, snitte, koge, stege og bage. Du lærer at lave mad og at smage den til. Som elev hos os lærer du også at anrette maden, så den ser rigtig godt ud på tallerkener og fade – og så bliver du ekstra god til at tage opvasken, for den deles vi om.

Det Nye Køkken har Det Økologiske Guldmærke. Det betyder bl.a., at vi gør en stor indsats for at få de bedste råvarer, og at vi samtidig passer på naturen, miljøet og dyrene.

I Det Nye køkken lærer du også om:

Tilberedning af varme og kolde retter
Arbejdets planlægning
Redskaber og arbejdsmetoder
Håndtering og opbevaring af madvarer
Hygiejne og egenkontrol

Har du lyst til at vide mere om at være elev i Det Nye Køkken, komme i prøvepraktik eller melde dig til en STU-uddannelse hos os på Grennessminde, så kontakt os endelig. Vi glæder os til at høre fra dig.

Kontakt
Uddannelseschef Simon Foldschack: 41 91 82 19, mail: sf@gminde.dk