Café – Butik – Gartneri

Det Økologiske Gartneri med café, gårdbutik og bageri

På Snubbekorsvej i Taastrup byder vi indenfor i vores socialøkonomiske virksomheder. Med dem bidrager vi til at skabe jobs og uddannelse for unge med særlige behov og mennesker udenfor arbejdsmarkedet.

Det Økologiske Gartneri producerer en stor variation af økologiske planter, blomster, grøntsager og krydderurter, som kunder kan købe, høste og plukke året rundt. På området finder du også vores café og gårdbutik, som er indrettet i et smukt gammelt væksthus. Her sælger vi planter, grøntsager og enestående brød og kage fra vores eget økologiske bageri. Alt er økologisk og lavet fra bunden – det gælder både planter, grøntsager og brød. 

Det er gratis at besøge vores smukke område, gå en tur på naturstierne og hilse på vores dyr. Derfor håber vi også, at I har lyst til at støtte os ved at handle i caféen eller købe en plante med hjem. 

Åbningstider:

Tirsdag – søndag: kl. 10 – 16
Mandag: lukket 

Følg os

Tak fordi I støtter os

Vores produkter er blevet til i samarbejde med vores unge elever og andre mennesker i diverse beskæftigelsesforløb. Alle er de med til at drive caféen, passe på dyrene og området, producere planter, brød samt tømrer-og smedevarer. Vi er taknemmelige for alle vores kunder – jeres støtte og opbakning er uvurderlig.

Bestil online fra bageriet

Ved større bestillinger, har I snart mulighed for at bestille økologisk brød, kager og wienerbrød direkte fra Det Økologiske Bageri. 

Lav jeres bestilling mindst to hverdage før I vil hente det. Vores bagere sørger for at jeres levering er klar til afhentning i bageriet på det aftalte tidspunkt.