Besøgs- og skoletjeneste

Det gør vi  / Besøgs- og skoletjeneste

Få en helt særlig oplevelse med dyr, natur og friluftsliv

På Grennessminde har vores besøgs- og skoletjeneste mange års erfaring med at have besøg af børn fra indskolingen, børnehaver og vuggestuer. Vi modtager også gerne besøg af elever fra forskellige specialskoler. Det er primært eleverne fra vores Dyrehold, der står for rundvisningen og fortæller om dyrene.

Vi tilbyder jer:

  • At møde dyrene og få viden om dem. Vi har bl.a. heste, minigrise, dværggeder, kaniner, marsvin, høns, ænder og alpakaer.
  • Bålaktiviteter, hvor vi fx bager snobrød eller laver anden enkel mad sammen.
  • At snitte i træ i bedste Emil fra Lønneberg-stil.
  • En rundtur på markerne og i drivhusene. Undervejs indsamler vi planter, frugter og grøntsager og lærer om dem.
  • En gåtur til vores mose, hvor vi lærer om stedets forskellige insekter.

Antal og tidspunkter for besøg
Vi modtager gerne mellem 20 og 25 gæster pr. gang.
Som udgangspunkt tilbyder vi besøg tirsdage og torsdage mellem kl. 9.00 og kl. 12.30.

Før besøget 
For at begge parter får det bedste ud af dagen, skal vi altid have en snak og forventningsafstemning inden besøget.

Vi tilbyder også at besøge jer
Har I ikke selv mulighed for at komme til os, kommer vores besøgs- og skoletjeneste gerne ud til jer med vores dyr. Vi besøger fx plejehjem og andre institutioner.

Kontakt 
Kontakt os gerne for en nærmere drøftelse om jeres ønsker og behov, så vi sammen kan planlægge et godt besøg hos os.

Tlf.: 4399 0470
Mail: info@gminde.dk

snobrød_besøg grennessminde
æsel_besøg_grennessminde
gedekid og elev fra dyreholdvæksthuspony