Tak for et godt Høstmarked 2022

Tak for et fantastisk høstmarked!

Igen i år afholdte Grennessminde økologisk høstmarked som en del af Økologisk Landsforenings arrangement med fokus på økologi og lokale råvarer.

Det var en skøn dag, med en masse glade gæster!

Markerne bød på selvpluk og butikken på salg af et hav af økologiske grøntsager, blomster og andre planter. Bageriet havde sørget for en masse lækkert bagværk og kager og Sallie’s Restaurant & Snack Bar sørgede for at mætte de sultne maver, med deres særlige Grennessminde burgere.

Der var aktiviteter i løbet af dagen for både børn og voksne. Børnene blev underholdt med opgaver som kunne løses rundt på Grennessminde, ansigtsmaling, snobrød over bål, ponyridning, traktorkørsel og snitteværksted. De interesserede som havde meldt sig til dagens særligt tilrettelagte Fantasilat® mini-workshop, fik tillært sig viden om spiselige blomster, var i marken og plukke flotte blomster og pyntede deres egne Fantasilater, som blev nogle sande kunstværker, med masser af god smag.

Vi glæder os til at kunne byde jer velkomne en anden gang!

Del denne begivenhed