Økologisk Julemarked

Lørdag den 26. november holder vi Julemarked

Nu er det jul igen – og dermed tid til årets Julemarked på Grennessmindes Økologiske Gartneri ⛄️❄️ 

Lørdag den 26. november kl. 10 – 16 inviterer vi til dette års Julemarked på Det Økologiske Gartneri, hvor vi skruer helt op for julestemningen. 

Caféens hylder er fyldt med årets flotteste juledekorationer, adventskranse og fine genbrugsfund. Der kan du få varmen ved pejsen med en kop kaffe eller the og spise julelækkerier, kage og brød fra vores eget økologiske bageri. 

Vi har desuden sørget for hyggelige aktiviteter for store som små:  

Domen er pyntet op og sælger honninghjerter, som du sammen med børnene kan pynte. 

I vores juleværksted kan du slippe kreativiteten løs og lave adventslys og flotte juledekorationer. 

Dyrene er klar til at hilse på jer. Der er desværre ikke mulighed for at købe ponyridning på dagen.

Bålet er tændt hele dagen, så I kan lave lækre snobrød over gløderne, og på marken kan I fortsat høste af sæsonens råvare såsom økologisk kål🥬 

  
Køb din børnebillet allerede nu. Billetten inkluderer:  

– Snobrød over bålet 

– Pynt et honninghjerte 

– Nissejagt 

Billetten koster 45 kr. 

Køb din børnebillet her 👈 

Du kan selvfølgelig også købe adgang til de forskellige aktiviteter på dagen ved deres respektive boder så længe lager haves.  

Vi glæder os til endnu et hyggeligt Julemarked med jer 🎅 

Del denne begivenhed