Vores kunder siger

Køb vores produkter  / Vores kunder siger

Simon Bursche, Kitchen Manager, fra Restaurant Noma:

”Når Noma køber råvarer på Grennessminde, skyldes det, at vi skal bruge grøntsager og blomster
af høj økologisk kvalitet. Kvaliteten kombineret med det varierede udvalg og beliggenheden så tæt på København gør vores samarbejde med Grennessminde ideelt for brugen af råvarer, som ikke tåler lang transporttid.”


Maria Ingemann fra DTU Business:

”Jeg tog ud og besøgte Grennessminde en dag i maj for at se, høre, smage og ikke mindst opleve, hvad Grennessminde er. Jeg kom hjem og fortalte huset om den fantastiske nye og nu 90% økologiske madleverandør, som vi havde mulighed for at vælge. Ikke nok med at jeg havde mødt nogle af personerne bag, jeg havde også set hønsene, grisene på marken og ikke mindst gartneriet og de unge. Den sociale historie, der ligger bag Grennessminde, er helt klart en historie, som vi gerne vil være med til at støtte op om – og så er økologien også et stort plus i vores valg af Grennessminde. Alle her i huset omtaler maden fra Grennessminde som “en oplevelse.” Og det mener jeg på alle måder: Smagen er kraftigere, tydeligere og renere. Og de tør bruge de fantastiske farver, som naturen har i sig.”