Pædagogik og faglighed

Pædagogik og faglighed

Uanset hvordan en ung er tilknyttet Grennessminde, som STU, på bo og ophold eller i en beskæftigelsesindsats, læner vi os op af de samme pædagogiske og didaktiske metoder og teorier.

Vores socialpædagogiske grundlag og arbejde er funderet i Kognitiv Ressourcefokuseret Anerkendende Praksis (KRAP) og på værkstederne er udgangspunktet situeret læring og mesterlære, hvor den unge opnår viden, erfaring og kompetencer ved at være en del af hverdagen på værkstedet og lære gennem praksis.

KRAP

Vi tager udgangspunkt i en anerkendende tilgang til vores elever, ved systematisk at inddrage kognitive teorier og behandlingsformer. I udviklingsarbejdet har vi vedvarende fokus på zonen for nærmeste udvikling, og i de kort og langsigtede mål vægter vi de personlige og sociale ressourcer. Helt konkret indarbejdes det løbende via en række samtaleskemaer, der understøtter, visualiserer og konkretiserer det fælles udviklings- og målarbejde, som personale og unge praktiserer i det daglige.

Den metodiske tilgang til udvikling og læringsarbejde, som KRAP-konceptet bygger på, er udviklet med udgangspunkt i praktiske erfaringer og med henblik på at bruges i praksis. Det harmonerer godt med de strukturelle rammer på Grennessminde, hvor det individuelle forløb for vores unge er bygget op om otte værksteder, suppleret med interne og eksterne praktikforløb.

Metoden er bygget op om tre søjler, som kontinuerlig og cirkulært kvalificerer de pædagogiske indsatser og det daglige målarbejde.

  1. Afdækning og registrering
  2. Analyse og forståelse
  3. Ændring og udvikling.
 

Trinene danner en cirkulær proces, som understøtter udviklingsarbejdet med den unge og danner grobund for afklaring og udvikling af kompetenceprofilen.

Mesterlære

Med værkstedslederen som den unges primære kontaktperson tilsigter Grennessminde et forløb, der strukturelt tager udgangspunkt i situeret læring og mesterlære, der er bygget op om en pædagogisk tilrettelagt tilegnelse af erfaring, viden og kompetencer gennem læring og deltagelse i praksis på vores værksteder.

På værkstedet oparbejder den unge et tilhørsforhold og kollegaskab samt forståelse for opgaveløsningen. De interne rammer er struktureret, så de fremmer de praksisfællesskaber og identitetsskabelse, som alle mennesker udvikler, når man er en del af en kollegagruppe, arbejdsplads og produktion. Vi ser læringen som en social aktivitet hvor læring og udviklingen af identitet styrker og udvikler hinanden. Vores brede vifte af værksteder, danner et solidt grundlag for brancheafklaring, og to gange om året er det muligt at skifte værksted, ligesom det løbende er muligt at afprøve andre værksteder og brancher. Alle værksteder fungerer som socialøkonomiske virksomheder med både produktion og kunder, og repræsenterer derfor den virkelighed, de unge vil møde på det kommercielle arbejdsmarked.