Vi tilbyder den treårige STU-uddannelse på Grennessminde
Den Særligt Tilrettelagte Ungdomsuddannelse (STU) hos os består af otte linier med otte erhvervsrettede værksteder. Hvert værksted fungerer som en almindelig arbejdsplads, og alle værksteder er erhvervsrettede med fokus på områder som fx mad, planter, metal, træ og dyrehold.
Bliv en del af et arbejdsfællesskab
Udover at lære om faget lærer man som elev også om arbejdsmiljø, at møde til tiden, at passe sine opgaver og at samarbejde med andre elever og værkstedsledere. Hverdagen kan være travl, men der er også plads til sjov og snak.
Almene samfundsforhold, virksomhedsbesøg, udflugter og andre aktiviteter er også en del af en aktiv hverdag på Grennessminde. Alle elever tilbydes desuden undervisning i dansk og matematik.
Vi har løbende elevoptag, og de unge er meget velkomne i prøvepraktik hos os.
Kontakt
Ring til afdelingsleder – dagområdet Andreas Hjorth Rasmussen på telefon 4191 8219 eller på hovednummeret 43 99 04 07. Du kan også skrive til: info@gminde.dk.