Salg og servicelinjen: Væksthuset Café & Gårdbutik

Bliv elev i Væksthuset Café & Gårdbutik

Væksthuset Café & Gårdbutik er indrettet i et af vores drivhuse på vores naturområde i Taastrup. Det er her vi sælger planter fra gartneriet, grøntsager og frugt fra pluk-selv-markerne og produkter fra vores andre værksteder til privat kunder.

Unge i Caféen er med til at modtager varer, pynte butikken, trimme reoler, vande planter og holde området pænt og præsentabelt  både inde og ude. Man er med til at betjene kunder i både caféen og gårdbutikken. Væksthusets Café og Gårdbutik er stedet, for den der gerne vil arbejde med kundeservice, men der er også rig mulighed for at være kreativ og udfolde sine ideer til indretning og lignende.

I Væksthuset Café og Gårdbutik samarbejder vi tæt sammen med vores øvrige værksteder. Væksthuset er for dem, som gerne vil prøve kræfter med at arbejde i cafe og butik, udfordres i at tale med kunder og yde en god service. Værkstedet er en god og tryg ramme at øve sig i. Man er aldrig alene om opgaven, før man er helt tryg, og der er altid en medarbejder til stede, der har det overordnede ansvar. 

I Café Væksthuset underviser vi i:

Tværfagligt samarbejde med andre værksteder

Kreative produktioner fx juledekorationer og blomsterbinding 

Rengøring og hygiejne

Kundeservice og -betjening

Kendskab til planter og rengøring

Butiksindretning og vedligeholdelse

Personlig fremtræden

Planlægning af daglig drift 

Deltagelse i afvikling af events

Bestilling af varer og prissætning

Mød værkstedslederne

Maria

Værkstedsleder på
Café Væksthuset

Læs mere

Maria​

Værkstedsleder på Café Væksthuset

Med uddannelser som uddannelses-, erhvervs- og karriere vejleder, mentor og grafisk designer, og erfaring som virksomhedskonsulent og underviser på specialområdet, samt kommunikationsarbejde, er stillingen som værkstedsleder i Grennessmindes café & butik helt idéel for Maria (som også tidligere har arbejdet i blomsterbutik og i café).

Her bruger hun hver dag sin kreativitet og pædagogiske erfaring i arbejdet med mennesker. 
“Når man skal finde det bedste frem i folk, forstå dem og hvordan de tænker, er det vigtigt selv at tænke kreativt, for at finde den rette tilgang til det enkelte menneske”, forklarer Maria.

Sammen med et hold af unge STU-elever og andre i jobtræningsforløb driver Maria caféen i Taastrup. Hun søgte et job, der giver mening og værdi for udsatte unge, og hvor der er en høj produktionsmæssig kvalitet, som eleverne kan være stolte af. Dét, fortæller Maria, har hun fundet her på Grennessminde.

Med sin norske accent og et smil på læben er Maria altid med til at skabe en imødekommende og hyggelig stemning i Grennessmindes café & butik, Væksthuset.