En sanseoplevelse i vinterkulden

I går var en gruppe af vores unge afsted til Ishøj havn for at besøge badebåden Havfruen. Med modige skridt gik alle i det kun 2 grader iskolde vand. Herefter satte vores kollega Annette gang i endnu flere sanseindtryk, da hun lavede saunagus med masser af dufte. 🪷 Vi havde en rigtig god fælles tur, og der er endnu flere fordele ved det kolde dyp og saunagus:

Det giver en succesoplevelse, når du kommer i vandet, og det er med til at styrke din selvtillid
– Det kolde vand udløser hormonet dopamin, som er kroppens naturlige glædeshormon
Det styrker immunforsvaret og sætter gang i blodomløbet
– De æteriske olier, vi brugte under saunagus, har forskellige positive effekter som fx at åbne luftvejene, lindre hovedpine, virke opfriskende, og give en fornemmelse af afslapning.

Man bliver meget glad og frisk, når man har været under vandet. Jeg vil gerne prøve det igen – og mere end bare én gang“, fortalte en af de seje unge, der i dag var med på turen.
 
Vi sluttede turen af med en solhilsen og lidt udstrækning, inden vi drog tilbage til Grennessminde.