Sagsbehandlere & kommuner

Et udviklende botilbud for unge

Bofællesskaberne Grennessminde i Taastrup består af fem huse på forskellige adresser i Taastrup og Ishøj landsby.

I bofællesskabets trygge og strukturerede rammer arbejder vi sammen for at styrke de unges kompetencer inden for hverdagens praktiske opgaver, sundhed, økonomi og sociale forhold.

 

Botilbud

Målgruppe

Fysiske rammer

Metode

Priser

Målgruppe

Bofællesskaberne Grennessminde i Taastrup er for unge med særlige behov i alderen 16-30 år, der har behov for at bo selv i en mere eller mindre støttet form.  

Grennessminde har midlertidige botilbud efter Serviceloven §107. For unge, der har behov for ekstra støtte aftales det individuelt. For vores unge beboere under 18 år er Grennessmindes tilbud efter Barnets lov §43.

Det langsigtede mål er, at de unge kan flytte i egen lejlighed eller opgangsfællesskab og være enten i uddannelse, arbejde eller anden relevant ordning. 

Fysiske rammer

Grennessmindes botilbud består af huse på forskellige adresser i Taastrup og Ishøj. Husene har forskellige størrelser, med plads til at der kan bo mellem 7 – 15 unge.

Husene er almindelige store villaer, indrettet hjemligt, og så de passer til de unges støttebehov. Det er muligt for de unge, at flytte imellem vores huse, såfremt de har særlige ønsker.

I Bofællesskaberne Grennessminde i Taastrup får de unge eget værelse møbleret med seng, sengebord, klædeskab og et lille køleskab. Badeværelse, toilet, stue og køkken deler de unge med hinanden. 

Adresser

Vores botilbud består af fem huse på forskellige adresser i Taastrup og Ishøj. 

Strongvej 19
2630 Taastrup

Køgevej 239
2635 Ishøj

Vesterparken 13
2630 Taastrup

Selsmosevej 20
2630 Taastrup

Taastrup Hovedgade 160
2630 Taastrup

Metode - sådan arbejder vi

I Grennessmindes botilbud er den enkelte unges udvikling, trivsel og selvbestemmelse i centrum. I strukturerede rammer giver vi muligheder og støtte, så den unge kan træne og udvikle sine sociale, personlige og praktiske færdigheder. Målet er at styrke kompetencer, så de unge i højere grad bliver i stand til at mestre hverdagslivet. Vi arbejder blandt andet med personlig hygiejne, rengøring, økonomi, madlavning og tøjvask.

I vores botilbud får den unge fra første dag tilknyttet en fast kontaktperson, der sammen med den unge er ansvarlig for det pædagogiske forløb. Sammen med den unge og det relevante netværk har vi fokus på særlige behov og tryghedsskabende faktorer i den unges nye hverdag. 

På tværs af Grennessminde tager vi udgangspunkt i metoden KRAP (Kognitiv, Ressourcefokuseret og Anderkendende Praksis). Alle medarbejdere, der til dagligt arbejder med de unge på Grennessminde, gennemfører interne KRAP-kurser. 

Vi har fokus på de unges ressourcer, og vores vigtigste opgave er, at gøre ressourcerne tydelige for de unge, så de kan bruge dem. 

Nogen unge har negative oplevelser og erfaringer med sig i bagagen. Oplevelser, der har lært de unge visse mestringsstrategier, der ikke længere er hensigtsmæssige. I disse tilfælde samarbejder vi med den unge om at få øje på dette og støtter op om at finde nye oplevelser og anderledes måder at handle på, så den unge føler sig set, hørt og forstået. På den måde støtter vi den unge i at tage selvstændige beslutninger og tro på sig selv, så de også tør drømme, handle og tro på, at de er en vigtig del af vores fælles samfund.

På Grennessminde arbejder vi aktivt med miljøterapi. Det vil sige, at vi aktivt bruger de fysiske rammer og en forudsigelig struktur på dagligdagen til at understøtte de unges trivsel. Vi har fx faste rutiner for morgenmad i alle vores huse, og når vi holder samtaler med de unge, foregår det i samtalerummet – ikke i køkkenet.

Vi arbejder med at skabe en tydelig struktur, hvor de unge ved, hvad der forventes af dem, og hvad der skal foregå i løbet af ugen. I hvert hus har vi skærme, hvor information, ferieplaner, madplan, beskeder og dagsprogram støtter den unge i dagligdagen. 

Inden indflytning planlægger vi: 

  • Indflytningsdagen
    Hvem skal deltage? 
    Hvordan skal indflytningen foregå?
    Er det fx bedst for den unge, at indflytningen forløber over flere dage?

  • Eksponeringsgrad i forhold til de øvrige beboere de første dage

  • Involvering: praktiske og emotionelle behov fra familie eller netværk

Alt efter behov og ved særlige præferencer, kan det aftales, at vi sørger for: 

  • Plan for hverdagen
    En plan for opstartsperioden. Alt efter behov kan det være en minutiøs plan eller en løs plan.

  • Støttebehov 
    I hvor høj grad er der behov for 1:1 støtte i indflytningsperioden, og i hvilke tidsrum?

  • Aktivering: hvilke behov skal imødekommes for at oprette en sund døgnrytme i indflytningsperioden? 

  • Generelle støttebehov, der skal understøttes. 

Priser

TilbudPriser
Tilbud efter Barnets lov §43 76.716 kr.
Botilbud efter Servicelovens §10765.625 kr.
Udslusning efter Servicelovens §10732.653 kr.
Støttetimer §85386 kr.
Alternativ §85772 kr.