STU

Grennessminde er en praktisk STU, hvor vi tager udgangspunkt i håndens arbejde. Fordelt på fire linjer, arbejder vi med mad, planter, metal, træ, dyr, lager og service. Vores værksteder giver os mulighed for at tilgodese og understøtte forskellige faglige interesser inden for en bred vifte af brancher.

På Grennessminde STU tilknyttes du en af vores erhvervsrettede linjer, hvor vi afklarer, udvikler og opkvalificerer dine faglige, sociale og personlige kompetencer. Vi samarbejder med dig om at afklare dine fremtidige uddannelses- og beskæftigelsesmuligheder samt forsørgelsesgrundlag. Vores målgruppe er unge mellem 16-25 år, som af fysiske eller psykiske årsager ikke kan gennemføre en ordinær ungdomsuddannelse. Vores unge elever har typisk generelle indlæringsvanskeligheder og er ofte kombineret med kognitive diagnoser så som autisme, ADHD, syndromer, angst og lignende.

Vi har siden 1984 arbejdet og haft stor succes med at hjælpe unge mennesker på kanten af uddannelse og arbejdsmarked til et liv med job, trivsel og selvforsørgelse. Hos os bliver unge uddannet til at blive en del af et fag og en arbejdsplads. Alt sammen foregår i et trygt og anerkendende læringsmiljø, hvor der er plads, tid og ro til at udvikle sig og finde den rette vej. Bor du på Grennessminde mens du tager din STU, samarbejder vi helhedsorienteret om mål og udvikling.

Linjer

Alle værksteder fungerer som små socialøkonomiske virksomheder med faste værkstedsledere og en normering på 1 værkstedsleder til 6 elever. Vi tager udgangspunkt i din uddannelsesplan og langsigtede mål, din egen motivation og dine ønsker om fremtidig beskæftigelse. Som en del af STU-forløbet støtter vi dig i at skifte mellem linjer og værksteder for at sikre dig en bred afklaring, hvor både brancher og arbejdsevne afklares. Du tilbydes også praktik så snart det passer ind i planen. 

Fag & forløb

I løbet af din STU på Grennessminde har vi en række arrangementer, forløb, fag og valgfag som er ens for alle, uanset hvilken linje du er tilknyttet.

Den første halvanden uge efter sommerferien starter du på et introforløb med den årgang, du hører til.
Vi arbejder med forskellige emner og bruger tid på årgangsfællesskab.

Du får hvert år inden opstart et program for forløbet.

Når du afslutter din STU, afholder vi en dimissionsfest for hele årgangen.  Dine forældre og pårørende inviteres, og du får hue på, hvis du vil. Dagen efter er der studenterkørsel, hvor vi kører i flot pyntede busser rundt mellem vores værksteder og bosteder. Denne dag er kun for de unge og personale.   

Vi har en til to obligatoriske kurser om året med forskellige emner som sundhed, botræning, min vej på nettet og førstehjælp.
Vi tilbyder
 løbende valgfag med fokus på idræt, friluftsliv og kreativitet. 

Læs mere om valgfag og kurser.

Vi tilbyder dansk og matematik på individuelt niveau som valgfag. Vi tilbyder hold for ordblinde med ekstern ordblindeunderviser.

Læs om dansk, matematik og ordblindeundervisning.

Alle unge på Grennessminde, STU-elever, unge i beskæftigelsesforløb eller på bo og ophold, bliver en del af et aktivt ungdomsmiljø på Grennessminde. 

Læs mere om vores klub fritidsaktiviteter. 

Metode & pædagogik

KRAP

Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis

“En hver person har sine egne kufferter, egne måder at opleve og mestre verdenen på. Altså en kuffert med grundlæggende tanker om sig selv, om andre og om verdenen, en kuffert med mestringsstrategier og erfaringer.” 

Vi tager udgangspunkt i de unges kufferter og ikke i egen bagage. 

Det er den unges kufferter fyldt med erfaringer vi har fokus på i arbejdet med den unge. Har den unge oplevelser og dårlige erfaringer, eller erfaringer der har lært den unge at handle uhensigtsmæssigt, så forsøger vi i samarbejde med den unge at få øje på dette og støtter op om at finde nye oplevelser, og nye eller andre måde at handle på så den unge føler sig set, forstået og hørt. Dermed støttes den unge i at kunne tage selvstændige beslutninger og tro på sig selv, så også de tør drømme, handle og tro på at de er en vigtig del af vores alle sammens samfund, og hvor de kan bidrage og deltage. 

Vores vigtigste opgave for vores unge, er at give dem muligheden for at bruge/se det de kan. Vores moderne verden og det almene uddannelsessystem er præget af en grundlæggende funktionalistisk forståelse af viden og læring, hvor det er en forudsætning at det enkelte individ lære er at tilpasse sig omgivelsernes krav og gøres ansvarlig for egen læring og handlinger. Hvilket kan stigmatiserer vores ungegruppe og dermed ikke giver dem muligheden for den optimale udvikling. 

 Vi arbejder aktivt med situeret læring, for at skabe muligheden for udvikling gennem sociale praksisfællesskaber som den vigtigste opgave.  

Begrebsdefinition: Situeret læring rummer både et kognitivt og socialt aspekt og finder sted ved deltagelse i sociale praksisfællesskaber 

Vi har indrettet og tilrettelagt egne interne arbejdspladser med produktion, uddannede håndværkere og det ‘rigtige’ miljø hvor eleverne har mulighed for at være en del af og identificere sig med. 

Teorien om situeret læring bryder også med forestillingen om, at læring alene bygger på decideret undervisning (skole/klasseundervisning). Med andre ord, er læring en integreret del af daglige aktiviteter. Dermed flyttes fokus væk fra spørgsmålet om den enkelte lærer noget ved deltagelse i forskellige aktiviteter, og til spørgsmålet om hvad og hvordan han/hun lærer ved deltagelse i de forskellige aktiviteter. 
 
Endvidere knytter læring sig til den proces, hvor den unge bevæger sig fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i det sociale fællesskab. 
 
Situeret læring kan forstås ud fra ’Mesterlære-princippet’, hvor læring bl.a. handler, om hvordan ’den unge’ tilegner sig identitet gennem legitim perifer deltagelse i et socialt praksisfællesskab. 

“Nogle miljøer er fordrende andre er hæmmende.”
Med det udgangspunkt arbejder vi med at skabe rummelige miljøer som er fordrende for alle. 

For at begå sig og føle sig tryg i et miljø, er det vigtigt at man kender til regler, rammer, krav og forventninger. Jo mere struktur des mere frihed, vi arbejder med at skabe en tydelig struktur hvor man ved hvad der forventes, og hvad man skal så man kan vokse og selv tage ansvar. Vi arbejder hele tiden på at miljøerne forbliver fordrende, hvorfor de også er fleksible og forskellige. Hver gang der starter nye elever eller medarbejdere på en linje eller et værksted, så kræver det at vi kigger på miljøet og tilpasser rammerne.  

Vi møder, har fri og holder faste pauser på samme tidspunkt hver dag, vi starter på alle værksteder dagen med en gennemgang af dagens opgaver og slutter dagen ved en fælles afrunding.  

Vi bruger IBG (interaktiv bruger guide) hvor de unge har en APP på deres telefon hvor information, ferieplaner, madplan, beskeder og dagsprogram kan støtte den unge. 

Vi forsøger at have og holde fast i traditioner som f.eks. introtur til Bakken, høst -og julemarked på Grennessminde, julefrokost for alle unge og personale og elevfest. 

Læs om aktiviteter

Opfølgning & dokumentation

Møder: 
Grennessminde inviterer og koordinere indkaldelse af relevante deltagere til statusmøder og sender dokumentation minimum en uge forud for møderne, samt efterfølgende referat.  

Der afholdes minimum følgende møder: 

  • Afklaringsmøde forud for de første 12 uger. 
  • Statusmøde inden udgangen af 1. år. 
  • Statusmøde ved afslutningen af 2. år med deltagelse KUI / Jobcenter 
  • Statusmøde på 3. år med deltagelse KUI / Jobcenter 
  • Eventuelt udslusningsmøde op mod afslutning af 3. år. 
  • Der indkaldes til møder såfremt der sker afvigelser fra forløbsplanen eller den unge ikke er i trivsel. 

Mål og delmål

Grennessminde er ansvarlig for at forløbsplanen er opdateret i UNO STU eller Specialvejledningen. 

  • Afklaringsforløb (12 ugers forløb ved opstart) 
    Der dokumenteres ud fra tre overordnede delmål med henblik på observation af støttebehov. Der udarbejdes kognitiv sagsformulering og ressourceblomst og vi udarbejder forslag til kommende mål.

     

  • Delmål i forløbsplanen 
    Efter de første 12 uger aftales mål og delmål med myndighed. Herefter aftales delmål på de årlige statusmøder. Mål og delmål tager afsæt i de personlige, sociale og faglige mål og udformes i samarbejde med den unge, uu-vejleder og socialfaglige vejleder fra Grennessminde

     

  • Målopfølgning
    Der laves interne målopfølgninger med den unge hver 3. måned. hvor den unge i samarbejde med værkstedsleder, socialfaglige vejleder, evt. Kontaktperson fra Grennesmindes bosted opsætter og evaluere mål der imødeser de overordnede delmål. 
     
  • Dialogværktøj 
    På målopfølgningsmøderne hver 3. måned udfylder den unge et dialogværktøj. Dialogværktøjet tager udgangspunkt i fem temaer og tager udgangspunkt i den unges egen oplevelse. 

    Se dialogværktøjet her.

Grennessminde er ansvarlig for at forløbsplanen er opdateret i UNO STU eller Specialvejledningen. 

  • Obligatoriske kursusbeviser 
    STU-eleven får udleveret et kursusbevis for hvert obligatoriske kursus som elev har gennemført. Der tilbydes seks faste kurser fordelt med to på hvert år.

     

  • Læringsbeviser
    Den unge får udleveret de læringsbeviser som den unge har gennemført under sin STU. Læringsbeviserne er kompetencebeskrivelser og tager udgangspunkt i konkrete arbejdsopgaver afprøvet på de forskellige linjer.

     

  • Kompetencepapir 
    Det obligatoriske kompetencepapir udfyldes og den unge modtager et fysisk eksemplar samt et diplom for gennemført STU på Grennessminde.

     

  • Ajourført forløbsplan 
    Den unges forløbsplan udfyldes, ligesom udslusningsplanen ajourføres med aftaler efter endt STU. Den unge modtager et fysisk eksemplar.

     

  • Arbejdsevnebeskrivelser og praktikevalueringer 
    – Der udarbejdes ved afslutningen af 3. år en arbejdsevnebeskrivelse for de elever der har været tilknyttet praktik og det beskrives hvad der har været iværksat og afprøvet. Arbejdsevnebeskrivelsen afdækker den unges aktuelle arbejdsopgaver, udfordringer, optimale arbejdsrammer, kompensations- og pausestrategier, arbejdstid, brugen af – eller behovet for eventuelle hjælpemidler og lignende. Det beskrives ligeledes hvor der er behov for at få afdækket det aktuelle funktionsniveau yderligere.  

    – Der udarbejdes en arbejdsevnebeskrivelse for de unge som ikke kan deltage i ekstern praktik. Beskrivelsen afdækker den unges aktuelle arbejdsopgaver, støttebehov, instruktionsbehov, optimale arbejdsrammer og brug af eventuelle hjælpe- og støtteforanstaltninger på den linje hvor den unge er tilknyttet

     

  • Opdateret CV 
    Ved afslutningen af 3. år udarbejdes der sammen med den unge et opdateret CV, hvor den unge hjælpes til at formulere og beskrive egne kompetencer og erfaringer. 

Statistik & STAR

Grennessminde påbegyndte i efteråret 2019 et projektsamarbejde med STAR med særligt fokus på brobygning, gode overgange og indsatser efter STU. Projektet er et samarbejde med Høje Taastrup Jobcenter (HTK). Fokus i samarbejdet er et metodeudviklingsprojekt med tre kardinalpunkter: fælles sprog, klar rollefordeling, den unges udviklingsmål og støtte i overgangen. I 2017 udgav Epinion en benchmarkundersøgelse af STUforløb, som peger på nødvendigheden i bedre overgange efter STU. I undersøgelsen peges på at mange afsluttede STU-forløb kun i meget ringe grad indeholder en plan samt afklaring af den unges støttebehov og videre plan for forløb, samt at en del viden og erfaring omkring den unge går tabt i overgangene. I projektet indgår Grennessmindes UngeCenter og fra Jobcenteret beskæftigelseskonsulenter, uddannelsesvejledere, socialrådgivere samt lederen. Grennessminde samarbejder med HTK om løbende at udvikle og afprøve brobygningsindsatser med særligt fokus på dokumentation og overgange til nye tilbud eller Jobcenter. Grennessminde har løbende inddraget andre kommuner i de individuelle STU-forløb og inviteret til samarbejde med de erfaringer vi opnår i takt med udviklingsprojektet. Inddragelse af beskæftigelseskonsulent sker allerede på 2. STUår og der er øget fokus på at den unge afklares mest muligt under sin STU, således at den unge kender planen efter STU. Vi arbejder med tre spor: A) Afklaring og afprøvning mod beskæftigelse, B) afprøvning mod uddannelse og C) Afprøvning mod Førtidspension/skånejob/beskyttet beskæftigelse.    

Årgang 2020/2021 

  • Tre er frafaldet på grund af sygdom, udeblivelser og fraflytning. 
  • Ni er overgået til yderligere afklaring i Jobcenter med henblik på yderligere afklaring til FØP, fleksjob og ressourceforløb. Covid 19-restriktioner og nedlukning af samfund har haft konsekvenser for denne årgang i forhold til eksterne praktikforløb.  
  • En er overgået til arbejdsmedicinsk udredning med henblik på FØP i hjemkommune. 
  • En er tilkendt FØP og har ved afslutning af STU bevilget BB i hjemkommune.  

Årgang 2021/2022 

  • Fire er frafaldet på grund af sygdom, udeblivelse samt fraflytning. 
  • To er afsluttet med indstilling til rehabiliteringsudvalg med henblik på FØP i hjemkommune. 
  • Fire er overgået til afklaringsforløb. To er i afklaringsforløb i forhold til indstilling til flexjob. To er i afklaringsforløb med henblik på psykoedukation, jobafklaring og  
  • Tre er tilkendt fleksjob via Grennessminde. 
  • To er tilkendt FØP og overgået til beskyttet beskæftigelse efter endt STU.