Møde- og festfaciliteter

Grennessmindes område er en skøn ramme for at afholde spændende, sjove og hyggelige arrangementer tæt på naturen.

Her på siden kan du se vores udlejningsfaciliteter: Copenhagen Dome, Udekøkkenet og Tomatdrivhuset. 

Previous slide
Next slide

Copenhagen Dome

Domen udlejes til møder og faglige arrangementer i hverdagene og private arrangementer i weekenderne.

I domen er der et lokale med glasdøre. Glasdørene kan køres til siden, så der åbnes til det fulde atrium. Lokalet kan opvarmes/nedkøles men resten af domens klima afhænger af vejret. 

Domen er godkendt til 149 personer.
Lokalet rummer cirka 35 siddende gæster. 
Det fulde atrium rummer cirka 75 siddende gæster. 

Private arrangementer: Du kan leje Domen i 6 timer inkl. opsætning og oprydning, eller en hel dag inkl. mulighed for opsætning dagen før fra kl. 16, samt oprydning dagen derpå frem til kl. 12.
Priserne er inkl. moms.

Previous slide
Next slide

Udekøkkenet

Udekøkkenet kan være med til at danne rammerne for både familiefester, madlavningsarrangementer og hyggelige sammenkomster i naturrige omgivelser. 

Der er borde, bænke, pizzaovn* og håndvask til rådighed. Man kan med fordel reservere vores bålplads, der ligger få meter fra udekøkkenet, eller forudbestille pizzabunde fra vores køkken, hvis der skal fyres op for pizzaovnen.

I kan forudbestille andre former for forplejning som brød, kage, kaffe/the og most fra caféen. 

Udekøkkenet udlejes kun i Grennessmindes åbningstid.

*Ved leje af pizzaovn vil der følge ekstra omkostninger i forbindelse med blandt andet brænde. Optænding er man selv ansvarlig for. 

Previous slide
Next slide

Tomatdrivhuset

Tomatdrivhuset er et af vores drivhuse, hvori der er plukselv tomater og agurker. I tomatdrivhuset er der læ, men ingen opvarmning, udover den solen bringer med sig. Fra omkring maj – september er det et velegnet sted for større grupper, der ønsker at samles på Grennessminde. 

Det er ikke muligt at booke borde i vores café, og derfor råder vi større grupper, der ønsker at samles på Grennessminde, til at booke tomatdrivhuset.  

Vi stiller borde- og bænkesæt til rådighed til ca. 25 personer, og til arrangementet kan I forudbestille forplejning som brød, kage, kaffe/the og most fra caféen. Man sørger som lejer selv for eventuel pynt og borddækning. 

Det er ikke tilladt selv at medbringe forplejning i tomatdrivhuset. 

Vi gør desuden opmærksomme på, at vi ikke lukker tomatdrivhuset af for vores øvrige kunder. 

Tomatdrivhuset udlejes kun i Grennessmindes åbningstid.