Tomatdrivhuset

Tomatdrivhuset

Tomatdrivhuset er et af vores drivhuse, hvori der er plukselv tomater og agurker. I tomatdrivhuset er der læ, men ingen opvarmning, udover den solen bringer med sig. Fra omkring maj – september er det et velegnet sted for større grupper, der ønsker at samles på Grennessminde. 

Det er ikke muligt at booke borde i vores café, og derfor råder vi større grupper, der ønsker at samles på Grennessminde, til at booke tomatdrivhuset.  

Vi stiller borde- og bænkesæt til rådighed til ca. 25 personer, og til arrangementet kan I forudbestille forplejning som brød, kage, kaffe/the og most fra caféen. 

Det er ikke tilladt selv at medbringe egen forplejning i tomatdrivhuset medmindre andet er aftalt med personalet. 

Vi gør desuden opmærksomme på, at vi ikke lukker tomatdrivhuset af for vores øvrige kunder. 

Tomatdrivhuset udlejes kun i Grennessmindes åbningstid.