I dag havde alle unge på Grennessminde mulighed for at gå til stemmeurnerne og sætte deres kryds ved den kandidat, de ønskede som ungerådsformand for det kommende år.
Inden krydserne blev sat, fortalte ungerådet om deres nylige ungerådstur til Konga i Sverige. Her havde de været vidt omkring i deres drøftelser og blandt andet talt om, hvad der kendetegner en god ungerådsformand, hvordan frokostordningen på Grennessminde kan blive endnu bedre, og noget, der vakte ekstra begejstring: temaet til den næste ungefest.
Derefter var det tid til årets kandidattaler. Benjamin og Olivier stillede begge op med gode mærkesager og fælles for deres taler var ønsket om at være et stærkt talerør for de unge på Grennessminde og sikre, at de unges idéer og forslag bliver hørt og taget alvorligt.
At stille sig op foran så mange mennesker kræver både mod og engagement, og derfor skal der lyde en stor tak til begge kandidater for deres flotte indsats.
Efter talerne gik de unge til stemmeurnen. Valget blev meget tæt, og efter stemmerne var talt op, kunne vi lykønske Olivier, der endnu en gang kan kalde sig ungerådsformand, mens Benjamin blev valgt som næstformand. Stort tillykke til både Olivier og Benjamin!
Vi glæder os til at følge årets ungeråd og se de mange gode idéer blive omsat til handling. Tak til alle, der stemte, stillede op og bidrog til endnu en god dag i demokratiets tegn.
Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse på vores hjemmeside, analysere trafik og tilpasse indhold. Cookies er små tekstfiler, der gemmes på din enhed, når du besøger vores hjemmeside. Vi anvender både nødvendige cookies, som gør det muligt at bruge grundlæggende funktioner på hjemmesiden, samt funktionelle og analytiske cookies til at optimere din brugeroplevelse og forstå, hvordan hjemmesiden bliver brugt.
Ved at klikke på "Accepter" giver du dit samtykke til, at vi bruger cookies i henhold til vores Cookiepolitik. Du kan til enhver tid ændre dine cookieindstillinger.