Om Grennessminde

Vi skaber stier til et meningsfuldt liv med udvikling, trivsel og kollegaer

Grennessminde i Taastrup er et boarbejds- og uddannelsessted for unge med særlige kompetencer. Vores grundholdning er, at arbejdsfællesskaber bidrager til, at det enkelte menneske vokser og udvikler sig. Gennem vores stu, jobtræningsforløb og botilbud skaber vi stier til et meningsfuldt liv med udvikling, trivsel og kollegaer. 

Grennessminde er en socialøkonomisk virksomhed med 40 års erfaring med at få unge med særlige kompetencer i uddannelse og jobs med meningsfuldt indhold. Over 700 unge har i årenes løb været igennem vores jobtræningsforløb, stu og botilbud. 

Vi er specialiseret i håndens arbejde, og vi beskæftiger os med områder og fagbrancher, hvor vi ved, at de unge og andre i beskæftigelsesforløb kan komme videre i job. Hos Grennessminde kan du derfor arbejde med mad, planter, metal, træ og dyrehold. I samarbejde med erhvervslivet og kommuner bygger vi bro til praktikforløb og jobs. Vores samarbejdspartnere er blandt andre IKEA, DSB 7Eleven og Salling Group.

Vores store naturskønne område i Taastrup danner rammen om vores socialøkonomiske virksomheder og aktiviteter i årets løb. På området driver vi økologisk gartneri, bageri, café og gårdbutik. Derudover har store og små besøgsdyr samt et værksted, hvor vi løser tømrer og smedeopgaver. 

Lær os bedre at kende