Før påske afsluttede Jean sit praktikforløb i en af Danmarks travleste 7-Eleven butikker
3. års stu-elev, Jean, har netop afsluttet et praktikforløb i DSB 7-Eleven på Nørreport st. Hun har blandt andet lært at betjene kunder, været med til at lave sandwich og sætte varer på plads på lager og i butik. Praktikken har været en stor succes: Jean har trænet sine kompetencer i nye omgivelser, er blevet afklaret om endnu flere af sine ressourcer, og så blev hun en del af fællesskabet, holdet og hverdagen i 7-Eleven.
Da Jean før påske afsluttede forløbet, havde kollegerne købt en gave til hende, og dette billede blev hængt op på deres kontor. En rigtig fin afslutning på et lærerigt og godt forløb, der har klædt Jean godt på til nye udfordringer.
“Det har været en stor fornøjelse at have Jean i praktik hos os. Hun har i den grad efterladt et stort og godt indtryk hos os, vi vil savne hende. Jeg holder meget af at se de unge mennesker vokse med opgaven, og hjælpe dem videre på vej i livet, fortæller Felix Alfastsen, butikschef i DSB 7-Eleven.