Metode

KRAP

Kognitiv, ressourcefokuseret, anerkendende praksis

“En hver person har sine egne kufferter, egne måder at opleve og mestre verdenen på. Altså en kuffert med grundlæggende tanker om sig selv, om andre og om verdenen, en kuffert med mestringsstrategier og erfaringer.” 

Vi tager udgangspunkt i de unges kufferter og ikke i egen bagage. 

Det er den unges kufferter fyldt med erfaringer vi har fokus på i arbejdet med den unge. Har den unge oplevelser og dårlige erfaringer, eller erfaringer, der har lært den unge at handle uhensigtsmæssigt, så forsøger vi i samarbejde med den unge at få øje på dette og støtter op om at finde nye oplevelser, og nye eller andre måde at handle på så den unge føler sig set, forstået og hørt. Dermed støttes den unge i at kunne tage selvstændige beslutninger og tro på sig selv, så også de tør drømme, handle og tro på at de er en vigtig del af vores alle sammens samfund, og hvor de kan bidrage og deltage. 

Herunder kan du læse mere om, hvordan vi arbejder med situeret læring og miljøterapi på Grennessminde.

Vores vigtigste opgave for vores unge, er at give dem muligheden for at bruge/se det de kan. Vores moderne verden og det almene uddannelsessystem er præget af en grundlæggende funktionalistisk forståelse af viden og læring, hvor det er en forudsætning at det enkelte individ lære er at tilpasse sig omgivelsernes krav og gøres ansvarlig for egen læring og handlinger. Hvilket kan stigmatiserer vores ungegruppe og dermed ikke giver dem muligheden for den optimale udvikling. 

 Vi arbejder aktivt med situeret læring, for at skabe muligheden for udvikling gennem sociale praksisfællesskaber som den vigtigste opgave.  

Begrebsdefinition: Situeret læring rummer både et kognitivt og socialt aspekt og finder sted ved deltagelse i sociale praksisfællesskaber 

Vi har indrettet og tilrettelagt egne interne arbejdspladser med produktion, uddannede håndværkere og det ‘rigtige’ miljø hvor eleverne har mulighed for at være en del af og identificere sig med. 

Teorien om situeret læring bryder også med forestillingen om, at læring alene bygger på decideret undervisning (skole/klasseundervisning). Med andre ord, er læring en integreret del af daglige aktiviteter. Dermed flyttes fokus væk fra spørgsmålet om den enkelte lærer noget ved deltagelse i forskellige aktiviteter, og til spørgsmålet om hvad og hvordan han/hun lærer ved deltagelse i de forskellige aktiviteter. 

Endvidere knytter læring sig til den proces, hvor den unge bevæger sig fra legitim perifer deltagelse til fuld deltagelse i det sociale fællesskab. 

Situeret læring kan forstås ud fra ’Mesterlære-princippet’, hvor læring bl.a. handler, om hvordan ’den unge’ tilegner sig identitet gennem legitim perifer deltagelse i et socialt praksisfællesskab. 

“Nogle miljøer er fordrende andre er hæmmende.”
Med det udgangspunkt arbejder vi med at skabe rummelige miljøer som er fordrende for alle. 

For at begå sig og føle sig tryg i et miljø, er det vigtigt at man kender til regler, rammer, krav og forventninger. Jo mere struktur des mere frihed, vi arbejder med at skabe en tydelig struktur hvor man ved hvad der forventes, og hvad man skal så man kan vokse og selv tage ansvar. Vi arbejder hele tiden på at miljøerne forbliver fordrende, hvorfor de også er fleksible og forskellige. Hver gang der starter nye elever eller medarbejdere på en linje eller et værksted, så kræver det at vi kigger på miljøet og tilpasser rammerne.  

Vi møder, har fri og holder faste pauser på samme tidspunkt hver dag, vi starter på alle værksteder dagen med en gennemgang af dagens opgaver og slutter dagen ved en fælles afrunding.  

Vi bruger IBG (interaktiv bruger guide) hvor de unge har en APP på deres telefon hvor information, ferieplaner, madplan, beskeder og dagsprogram kan støtte den unge. 

Vi forsøger at have og holde fast i traditioner som f.eks. introtur til Bakken, høst -og julemarked på Grennessminde, julefrokost for alle unge og personale samt en årlig elevfest.