Besøgs- og skoletjenesten​

Vi er altid glade for at få besøg af skoler og institutioner hos vores dyr og på vores store naturområde.Udover at være en socialøkonomisk virksomhed er Grennessminde også en skole for unge mennesker med særlige behov. Det er derfor af hensyn til vores unge og stu-elever, at større børnegrupper (10 børn eller mere) altid skal melde deres ankomst til os på forhånd.

Er I en gruppe med mere end 10 børn, beder vi jer støtte os ved at booke vores skole- og besøgstjeneste, når I besøger os.

Hvordan foregår det?Ved vores skole- og besøgstjeneste tager en medarbejder og muligvis et par unge  fra Grennessmindes dyrehold imod jer. I får en rundvisning på området og hos dyrene, og fx mulighed for at holde de små dyr eller prøve at strigle en hest. Vores medarbejder tilrettelægger altid dagen så den passer til målgruppen.

Det er muligt at tilkøbe aktiviteter såsom bål og snobrød, ponyridning og snitteværksted. Se priserne nedeunder.

Hvornår er der Skole- og besøgstjeneste?
Grennessmindes skole- og besøgstjeneste er fast den første og den sidste onsdag i måneden mellem kl. 9.30 og 11.30. Varigheden afhænger af gruppens størrelse og eventuelle tilkøb.
Pris:100 kr. pr. person (børn under 16 år) 

Er I flere end 20 børn, så kontakt os for nærmere information om priser.

Tilkøb af aktiviteter

  • 150 kr. for brænde og lån af bålstedet – brænde kan betales i café og gårdbutikken
  • Snobrød over bål – 20 kr. pr stk.
  • Ponyridning 30 min. – 400 kr. [ca. 10 børn kan nå at ride] 
  • Ponyridning 1 time – 700 kr. [ca. 20 børn kan nå at ride] 

Kontakt os for nærmere information

Skriv eller ring til os, hvis du er interessteret i at booke Grennessmindes skole- og besøgstjeneste, eller vil du melde jeres besøg hos os på forhånd

Besøg os
Besøg dyrene