På linjen Praktisk Omsorg og Pædagogik arbejder vi med opgaver inden for dyrepasning, pleje og omsorg. Vi har ansvar for andre levende væseners ve og vel, og på denne linje lærer du gennem det praktiske arbejde noget om overskud, omsorgsfuldhed, at tage ansvar og arbejde selvstændigt, men altid sammen med andre.
På linjen er det nogle gange hårdt fysisk arbejde, og vi er ude i al slags vejr, da dyrene skal passes lige meget hvad. Vi passer og vedligeholder dyrenes områder. Det kan f.eks. være at lave nye folde til dyrene. Reparere dyrenes huse/stalde samt at optimere den jord som dyrene græsser på.
Vi har heste, alpakaer, minigrise, dværggeder, får, kaniner, marsvin, skildpadder, høns og ænder. Du lærer om dyrevelfærd, opdragelse og træning, så de altid er sunde, trygge og glade. Vi lægger vægt på samspillet mellem dyr og mennesker, og at alle vores dyr kan håndteres af alle.
Linjen kombinerer arbejdet med dyr med let teori om omsorg og pædagogik. Du lærer om, hvordan du bruger kroppen, får viden om bevægelse, aktiviteter for børn, og hvorfor fysisk aktivitet er en del af alle menneskers mentale og fysiske trivsel.
Hver dag får vi besøg af mange børn, og en del af arbejdet på linjen er, at formidle viden om dyrene og vise hvordan man omgås dem. Her lærer du at være rundviser i vores besøgstjeneste, tage imod gæster og formidle. Vi bruger naturen, laver bål og snitter i træ.

Hverdagen på linjen
Dyr
- Hvilken slags foder skal de forskellige dyre have og hvor meget? Hvilke regler er der for dyrenes bolig? Hvor ofte skal der muges ud?
- Håndtering af dyr, hvordan omgås du hovdyr, klovdyr og smådyr. Hvilke dyr kræver pelspleje og hvordan forbereder man besøg fra dyrlægen.
- Hvor meget motion og omsorg skal dyrene have? Kan man gå tur med en alpaca?
Besøgstjeneste
- Hvordan formidler man til børn og hvordan kan du stå for en aktivitet for børn?
- Plejehjemsbesøg, du kommer på besøg med vores dyr til plejehjem og får lov at vise de ældre hvordan man holder et marsvin og klapper en ged. Her lærer du også hvordan man viser omsorg for både dyr og mennesker.
- Du lærer hvordan aktiviteter i naturen kan planlægges i forhold til vind og vejr.
Pædagogik
- På linjen lærer du forskelle på mennesker og dyr, om kroppens funktioner og om sundhed fysisk og mentalt.
- Hvordan er man sammen med andre, hvordan hjælper du f.eks. en der er ked af det eller vred. Hvad gør du hvis du ser en der kommer til skade?
- Du lærer om kropssprog hos både dyr og mennesker. Hvordan kan man aflæse andres signaler og hvad gør du hvis du er usikker?
Dagens gang på værkstederne:
Hver morgen får du tilbud om lidt morgenmad. Der er kaffe og the på kanden og ro til at lande. Vi samles, så dagens program og opgaver kan gennemgås og fordeles.
Derefter forløber dagen med diverse opgaver og projekter på værkstederne. Er du tilmeldt et valghold, går du fra, når du skal til undervisning.
Der holdes en kort formiddagspause samt en frokostpause, hvor vi er opmærksomme på, at nogle unge har brug for særlig indsats til at være i det sociale rum og du tilbydes hjælp hvis du har brug for det.
Alle skiftes til at være på frokosthold, og sikrer at der er klar til frokost kl. 12. Der skal dækkes bord, sættes mad frem etc. I har ligeledes en rengøring/oprydningsopgave, som går på skift.
Alle modtager undervisning i Almen Dannende Livsførselse (ADL) som en del af dagligdagen om omhandler fx rengøring, tøjvask, omklædning, hygiejne, madlavning, borddækning, bordskik, pausekultur m.m
Vi har altid fokus på bevægelse og fysisk aktivitet, som en del af vores hverdag.
Der undervises løbende i almen dannende emner som fx sociale medier, demokrati og medborgerskab, sprog/den gode tone, konflikthåndtering, kost og sundhed m.v.
På tværs af linjerne tilbydes i 2023 valghold i dansk, matematik og ordblindeundervisning, samt en række øvrige valgfag.
Som STU-elev deltager du endvidere på obligatoriske kurser om relevante temaer 1-2 gange årligt sammen med din årgang, på tværs af linjerne. Læs mere om de obligatoriske kurser her.
På linjen Praktisk Omsorg og Pædagogik foregår mange af opgaverne udendørs og i staldene. Vi har et opholdsrum, hvor vi mødes om morgenen, holder pause, spiser frokost, arbejder med teori og kan få varmen på de kolde dage.
Du kan opnå nogle af følgende læringsbeviser, som bevis på dine tillærte kompetencer. Det er altid en individuel vurdering, om du er klar og har mod på at tage et bevis.
Dyr:
- Følge en foderplan og aflæse en anvisning.
- Pasning og vedligeholdelse af dyrenes udstyr.
- Dyrenes signalement
- Hvordan tager du et dyr op
- Håndtering af dyr uden for fold og bur
Besøgstjeneste:
- Rundviser
- Tænd et bål forsvarligt
- Planlæg en aktivitet
Mental og fysisk velvære:
- Kend de typiske signaler i kropssprog
- Yoga
- Mad og krop